And im lost in a daydream

Musik har altid været en stor drivkraft for mig, og som mange andre ved jeg ikke hvordan jeg ville ha klaret mig gennem mange ting, hvis det ikke var fordi der altid fandtes nogen kreative sjæle der har kunne lave musik med sjælen. Musik som skær gennem marv og ben og skaber fylde i kroppen af sanser og følelser der bliver påvirkert..både negativt og positivt.
Min musik smag har altid været meget bred, hvilket både har haft sine fordele og ulemper. Det har givet mig en enorm alsidig viden om musik, og gjort jeg har oplevet nogle fantastisk numre som jeg under andre omstændigheder aldrig ville ha stiftet bekendskab med, fordi jeg ville ha afskrevet genren med det samme.

Der har været musik jeg holdt meget for mig selv, pga jeg syntes det var inligt hvis folk vidste jeg kunne lide det, men heldigvis forsvandt mit eget filter med alderen, og jeg er nu ligeglad med hvad folk mener om det musik jeg høre, så længe jeg selv kan lide det.

Jeg fortrækker helt klart numre som vækker følelser i mig, og jeg kan sagtens høre et nr på repeat igen og igen hvis jeg lige har opdaget eller genopdaget det – til stor gene for mine medmennesker, men heldigvis er høretelefoner opfundet, og jeg forlader sjældent mit hjem uden at ha dem med i tasken.

Musikken beroliger mit sind når jeg er aggressiv, og jeg ikke kan kontrollere mine følelser. Så sætter jeg punk eller metal på og blæser tankerne ud med rebelske og kraftfulde texter.

”Fuck verden, jeg har ikke brug for jer, jeg er stærk og har ikke brug for nogen” og så kan det føles som om jeg kan klare hele verden.

Når jeg føler jeg mig fortabt så tyr jeg til mine gamle farvoritter, Blur, Nirvana, Radiohead, Depeche Mode osv. Med melankolske og kryptiske texter som jeg har brugt store mængder tid på at gennem analysere, og tjekke baggrunde på, og kender hver eneste lille ord og lyd i numret. Musik numre der har fulgt mig i over 20 år.

Og så er der numrene der gør mig i godt humør, fordi jeg forbinder dem med en positiv erindring eller oplevelse. Det kan være alt fra et gammelt 90´er pop hit til Svensk folkmusik til numre som jeg normalt ikke ville bryde mig om, men pga minderne koblet sammen med dem, gør de mig glade. Bla Kanye West´s ”Niggers in Paris” - jeg bryder mig ikke om hans musik, men nummeret minder mig om en sommerferie tur med min højt elskede og eneste kusine, hvor vi bare havde det så fedt og den sang var bare alle steder. Så nu er den fast inventar i min ”Div” mappe på min telefon, så jeg altid kan blive mindet om hvor gald jeg var på den tur.

Når man har så store følelsesmæssige udsvingninger som mig, så er det vigtigt at ha noget at holde fast i, og der er musikken min redning.

Når jeg føler angsten komme snigende og jeg er nød til at være blandt mennesker, så smide rjeg musik i ørene, og så bliver alting nemmere. Lidt som mit eget soundtrack til mig liv. Tænkt hvis man kunne vælge en bestemt sang der ville blive spillet hvergang man gik ind et sted, til en fest, ned af gaden osv. Det kunne være fantastisk.

Til min begravelse skal der spilles ”Impereal March” fra Star Wars, det har været mit ønske i mange år, og de folk der er tæt på mig ved jeg mener det dybt seriøst, og jeg håber nogen vil sørger for det sker når den dag kommer. At de vil sidde i kirken smile, ryste på hovedet og tænke ”Sille for helvede, det er så typisk dig”
Det gør døden en lille smule lysere at tænke på.

Jeg begyndte at spille guitar da jeg var 12 eller 13, og købte en el guitar billigt af min bror. Jeg ville være musiker, rejse verden rundt og skrive fantastiske sang. Desværre er jeg født med en kropn der lige så stille falder fra hinanden og allerede som 15-16 årig begyndet mine fingre at gi problemer når jeg spillede guitar. Da mine lillefingre stoppede med at virker skiftede jeg til bas. Da jeg nårde de 19-20 år måtte jeg indse mine hænder var så ødelagte at jeg aldrig ville kunne nå et niveau hvor jeg kunne leve af det.

Drømmen er aldrig helt død, og jeg har skiftet mellem flere instrumenter, men de fysiske barrariere og psykiske barrariere har som regl sat en stopper for det. Det logiske valg ville være at blive sanger, men desværre er jeg ikke født med en super god sangstemme, i hvert fald ikke godt nok til solo sang.

Men jeg elsker at spille når jeg kan holde til det, og er ejer af 2 guitare, en bas, 2 fløjter, og har pt en violin til låns – drømmen er et klaver, men det er ikke lige til at få fat på.

Jeg er autodidakt(selvlært) i de fleste instrumenter, og har en fantastisk god evne til at opfange, huske og gengive melodier på forskellige instrumenter – måske fordi mit koncentrations niveau aldrig har egnet sig til at lære at læse noder ordenligt.

Musikken holder mine drømme i live, og drømmene holder mine spæde håb om en fremtid i live.

Loving spoonfuls - Daydream(1966)

"What a day for a day dream,

What a day for a day dreamin' boy.

And I'm lost in a day dream,

Dreamin' 'bout my bundle of joy

And even if time ain't really on my side,

It's one of those days for taking a walk outside.

I'm blowing the day to take a walk in the sun,

And fall on my face in somebody's new mowed lawn.

I've been havin' a sweet dream

I've been dreamin' since I woke up today,

It's starring me in my sweet dream,

'Cause she's the one that makes me feel this way,

And even if time is passin' me by a lot,

I couldn't care less about the dues you say I got.

Tomorrow I'll pay the dues for dropping my load.

A pie in the face for being a sleepy bull toad.

And you can be sure that if you're feelin right

A day dream will last a long time into the night.

Tomorrow at breakfast you may prick up your ears,

Or you may be dreamin' for a thousand years."