Som forventet gleme jeg alt om den igen og holdt ikke ved at skrive..som jeg selv havde forudset.
Jeg har godt nok mange slå og stavefejl i mine indlæg, men det sker tit. De tanker jeg vil skrive ned køre ofte så hurtigt i mit hoved at fingrene ikke kan følge med.
Da jeg var yngre skrev jeg meget, og gik faktisk i gang med en bog. Desværre kom livet(og sygdomme) i vejen, så jeg kom aldrig vidre. Jeg har stadig det første halvandet kapitel liggende og det er skide godt skrevet.
Det er svært at forstå hvordan jeg har kunne skrive så godt og detaljeret engang, og nu kan jeg ikke finde rytmen i det mere. Mit sprog har nok også ændret sig - "bogen" er skrevet mellem 1999 og 2002, inden mit hoved for alvor fuckede op og krævede jeg måtte droppe min daværende uddannelse og starte på medicin.
Har en mappe med bunkevis af håndskrevede tekster, digte osv. 90% af dem er skrevet før jeg kom på medicin. Selv om jeg i perioder har været medicin fri, er skrivningen bare aldrig rigtig komme tilbage.
Jeg tænker tit at jeg burde prøve igen, bare for at se om jeg kan, men inderst inde er jeg nok bange for at det bliver en fiasko, endnu en skuffelse og nederlag at tilføje til den efterhånden lange liste af ting jeg gerne ville, men endte med at opgive.
Sidst jeg var i USA og besøge familie skrev jeg lidt. Det var ikke meget - en lille tekst og et par små sjove rime vers, men det var dejligt at mærke følelsen igen. At det jeg havde skrevet var noget jeg kunne lidt og ikke følte mig alt for kritisk omkring det.
Nogen gange er man nok bare nød til at prøve, selv om tingene ikke blir som man håbede og ønskede. Måske kommer inspirationen lige pludslig igen... det håber jeg ihvertfald inderligt.
Titlen på indlægget stammer fra Duran Duran "Come Undone". Den dukkede op i mit hoved, efter at ha været gemt væk i en støvet krog af min hukommelse i mange år
Duran Duran "Come Undone"
Mine, immaculate dream made breath and skin
I've been waiting for you
Signed with a home tattoo
Happy birthday to you was created for you
Can't ever keep from falling apart at the seams
Can I believe you're taking my heart to pieces
Ahh, it'll take a little time
Might take a little crime to come undone
Now we'll try to stay blind to the hope and fear outside
Hey child, stay wilder than the wind and blow me in to cry
Who do you need?
Who do you love?
When you come undone
Who do you need?
Who do you love?
When you come undone
Words, playing me deja vu
Like a radio tune I swear I've heard before
Chill, is it something real?
Or the magic I'm feeding off your fingers
Can't ever keep from falling apart at the seams
Can I believe you're taking my heart to pieces
Lost, in a snow filled sky
We'll make it alright to come undone
Now we'll try to stay blind to the hope and fear outside
Hey child, stay wilder than the wind and blow me in to cry
Who do you need?
Who do you love?
When you come undone
Who do you need?
Who do you love?
When you come undone
Who do you need?
Who do you love?
When you come undone
Who do you need?
Who do you love?
When you come undone
Can't ever keep from falling apart
Who do you need?
Who do you love?
When you come undone
Who do you need?
Who do you love?
When you come undone
.jpg)
.jpg)
