Picture time!

Billeder, masser af billeder fra nettet, sjove billeder der gør det lidt nemmere at være syg, og seriøse billeder der rør ved noget i sjælen.

In the hall of the mountain king

Jeg har i mange år gerne ville lære at spille violin, men mig og musikskoler er bare ikke en god kombination. De fleste andre instrumenter jeg spiller, er jeg autodidakt og har læst mig til det meste og så fået hjælp fra venner og bekendte når der var noge tjeg ikke selv kunne lure hvordan skulle gøres.

Har overtalt min moster til at låne den violin hun købte til min kusine engang, da hun nok efterhånden har indset at det mere var hende der gerne ville ha min kusine skulle spille violin, end min kusine. Hun sagde at hvis det lykkes mig at lære det, så ville hun gerne forære mig violinen som en jule/fødselsdags gave <3

Bestilte harpiks til buen mandag og det kom med posten i dag, så jeg brugte tid på youtube for at finde ud af hvordan og hvor meget der skulle på, og derefter brugte jeg tid på at lære hvordan man skukle holde violinen og buen. Det med buen er sgu ikke helt nemt, men jeg har fået et par rene toner ud af den, omend de fleste lyder lidt som at trække en kat i halen.
Har besluttet jeg vil ha grundprincipperne på plads inden jeg begynder at forsøge at spille noget, så det ikke ender som når jeg spiller bas(jeg kan gi de fleste undervisere dårlige nerver med min fingerstilling)

Ved det blir en kamp at holde ved, og holde koncentrationen, men jeg håber jeg kan. ADHD er en bitch når det kommer til at skulle lære noget der er så teknisk og ligger så meget vægt på de små detaljer, men jeg fik da brugt omkring 2 timer på det i dag, før ,im koncentration ikke holdt længere.

Men de rene toner jeg fik ud af den, var en succes oplevelse og jeg kunne mærke det gav mig blod på tanden :)

Målet må blive at kunne spille denne, selv om det nok er meget optimistisk:

I am a passenger and i ride and i ride..

Jeg har aldrig taget et kørekort og har boet over det meste af landet, hvilket gør jeg har brugt en masse tid i offentlige transportmidler. Toge er mine farvoritter, specielt hvis de er halv tomme og jeg kan få en vindues plads for mig selv.

Kan bruge lang tid på at kigge ud af vinduet på verden der suser forbi, mens min evig aktive hjerne filosofere over et eller andet jeg ikke nødvendigvis opfanger.

Verden suser forbi, stationer og mennesker kommer og forsvinder, jeg føler jeg er stille mens verden suser forbi mig, det gir mig ro på en eller anden måde. I toge er et af de tidspunkter hvor tiden bare forsvinder for mig, og en time nogengange kan følels som 10 min, hvor jeg har siddet i en trance ligende tilsatnd i min egen lille bobbel og stirrer ud på verden der suser forbi.

Optager scener i mit hoved og klipper dem til og laver soundtracs til mine film – alt sammen i mit hoved.

Overfyldte toge og busser gir mig angst. Jeg bryde rmig ikke om at være tvunget til at sidde tæt op af fremmede mennesker, og vil gøre meget for de ikke skal komme til at røre mig. Det er bla også derfor vindues pladser er ideelle, da jeg kan gemme mig i et hjørne, og halvvejst vende ryggen til og fokusere ud af mit vindue.

Engang skrev jeg meget, nu er det sjældent jeg kan fokusere længe nok til at skrive, men det jeg skriver er typisk noget jeg gør mens jeg sidder i et tog.

Denne blog og den forgående er produkterne af tog ture og min mini computer, som gir mig frihed og plads til at skrive når jeg bevæger mig rundt med det offentlige. Høj musik i ørene og et forsøg på ikke at taste for hårdt så det larmer. Det er aften og hverdag, og der er kun et par unge højt nakkende mennesker i vognen jeg sidder i, så jeg burde ikke irretere nogen.

Det var tredje blog herfra, så jeg har slået min egen rekordt – hvis dsb´s biletter ikke var så fandens dyre, så ville jeg nok køre mere med tog, under alle omstændigheder så for produtivitetens skyld.

Iggy Pop - The Passenger(1977)

I am a passenger 
And I ride and I ride 
I ride through the city's backside 
I see the stars come out of the sky 
Yeah, they're bright in a hollow sky 
You know it looks so good tonight 
I am a passenger 
I stay under glass 
I look through my window so bright 
I see the stars come out tonight 
I see the bright and hollow sky 
Over the city's a rip in the sky 
And everything looks good tonight 
Singin' la la la la la-la-la la 
La la la la la-la-la la 
La la la la la-la-la la la-la 
Get into the car 
We'll be the passenger 
We'll ride through the city tonight 
See the city's ripped insides 
We'll see the bright and hollow sky 
We'll see the stars that shine so bright 
The sky was made for us tonight 
Oh the passenger 
How how he rides 
Oh the passenger 
He rides and he rides 
He looks through his window 
What does he see? 
He sees the sided hollow sky 
He see the stars come out tonight 
He sees the city's ripped backsides 
He sees the winding ocean drive 
And everything was made for you and me 
All of it was made for you and me 
'cause it just belongs to you and me 
So let's take a ride and see what's mine 
Singing... 
Oh, the passenger 
He rides and he rides 
He sees things from under glass 
He looks through his window's eye 
He sees the things he knows are his 
He sees the bright and hollow sky 
He sees the city asleep at night 
He sees the stars are out tonight 
And all of it is yours and mine 
And all of it is yours and mine 
Oh, let's ride and ride and ride and ride... 
Singing...

And im lost in a daydream

Musik har altid været en stor drivkraft for mig, og som mange andre ved jeg ikke hvordan jeg ville ha klaret mig gennem mange ting, hvis det ikke var fordi der altid fandtes nogen kreative sjæle der har kunne lave musik med sjælen. Musik som skær gennem marv og ben og skaber fylde i kroppen af sanser og følelser der bliver påvirkert..både negativt og positivt.
Min musik smag har altid været meget bred, hvilket både har haft sine fordele og ulemper. Det har givet mig en enorm alsidig viden om musik, og gjort jeg har oplevet nogle fantastisk numre som jeg under andre omstændigheder aldrig ville ha stiftet bekendskab med, fordi jeg ville ha afskrevet genren med det samme.

Der har været musik jeg holdt meget for mig selv, pga jeg syntes det var inligt hvis folk vidste jeg kunne lide det, men heldigvis forsvandt mit eget filter med alderen, og jeg er nu ligeglad med hvad folk mener om det musik jeg høre, så længe jeg selv kan lide det.

Jeg fortrækker helt klart numre som vækker følelser i mig, og jeg kan sagtens høre et nr på repeat igen og igen hvis jeg lige har opdaget eller genopdaget det – til stor gene for mine medmennesker, men heldigvis er høretelefoner opfundet, og jeg forlader sjældent mit hjem uden at ha dem med i tasken.

Musikken beroliger mit sind når jeg er aggressiv, og jeg ikke kan kontrollere mine følelser. Så sætter jeg punk eller metal på og blæser tankerne ud med rebelske og kraftfulde texter.

”Fuck verden, jeg har ikke brug for jer, jeg er stærk og har ikke brug for nogen” og så kan det føles som om jeg kan klare hele verden.

Når jeg føler jeg mig fortabt så tyr jeg til mine gamle farvoritter, Blur, Nirvana, Radiohead, Depeche Mode osv. Med melankolske og kryptiske texter som jeg har brugt store mængder tid på at gennem analysere, og tjekke baggrunde på, og kender hver eneste lille ord og lyd i numret. Musik numre der har fulgt mig i over 20 år.

Og så er der numrene der gør mig i godt humør, fordi jeg forbinder dem med en positiv erindring eller oplevelse. Det kan være alt fra et gammelt 90´er pop hit til Svensk folkmusik til numre som jeg normalt ikke ville bryde mig om, men pga minderne koblet sammen med dem, gør de mig glade. Bla Kanye West´s ”Niggers in Paris” - jeg bryder mig ikke om hans musik, men nummeret minder mig om en sommerferie tur med min højt elskede og eneste kusine, hvor vi bare havde det så fedt og den sang var bare alle steder. Så nu er den fast inventar i min ”Div” mappe på min telefon, så jeg altid kan blive mindet om hvor gald jeg var på den tur.

Når man har så store følelsesmæssige udsvingninger som mig, så er det vigtigt at ha noget at holde fast i, og der er musikken min redning.

Når jeg føler angsten komme snigende og jeg er nød til at være blandt mennesker, så smide rjeg musik i ørene, og så bliver alting nemmere. Lidt som mit eget soundtrack til mig liv. Tænkt hvis man kunne vælge en bestemt sang der ville blive spillet hvergang man gik ind et sted, til en fest, ned af gaden osv. Det kunne være fantastisk.

Til min begravelse skal der spilles ”Impereal March” fra Star Wars, det har været mit ønske i mange år, og de folk der er tæt på mig ved jeg mener det dybt seriøst, og jeg håber nogen vil sørger for det sker når den dag kommer. At de vil sidde i kirken smile, ryste på hovedet og tænke ”Sille for helvede, det er så typisk dig”
Det gør døden en lille smule lysere at tænke på.

Jeg begyndte at spille guitar da jeg var 12 eller 13, og købte en el guitar billigt af min bror. Jeg ville være musiker, rejse verden rundt og skrive fantastiske sang. Desværre er jeg født med en kropn der lige så stille falder fra hinanden og allerede som 15-16 årig begyndet mine fingre at gi problemer når jeg spillede guitar. Da mine lillefingre stoppede med at virker skiftede jeg til bas. Da jeg nårde de 19-20 år måtte jeg indse mine hænder var så ødelagte at jeg aldrig ville kunne nå et niveau hvor jeg kunne leve af det.

Drømmen er aldrig helt død, og jeg har skiftet mellem flere instrumenter, men de fysiske barrariere og psykiske barrariere har som regl sat en stopper for det. Det logiske valg ville være at blive sanger, men desværre er jeg ikke født med en super god sangstemme, i hvert fald ikke godt nok til solo sang.

Men jeg elsker at spille når jeg kan holde til det, og er ejer af 2 guitare, en bas, 2 fløjter, og har pt en violin til låns – drømmen er et klaver, men det er ikke lige til at få fat på.

Jeg er autodidakt(selvlært) i de fleste instrumenter, og har en fantastisk god evne til at opfange, huske og gengive melodier på forskellige instrumenter – måske fordi mit koncentrations niveau aldrig har egnet sig til at lære at læse noder ordenligt.

Musikken holder mine drømme i live, og drømmene holder mine spæde håb om en fremtid i live.

Loving spoonfuls - Daydream(1966)

"What a day for a day dream,

What a day for a day dreamin' boy.

And I'm lost in a day dream,

Dreamin' 'bout my bundle of joy

And even if time ain't really on my side,

It's one of those days for taking a walk outside.

I'm blowing the day to take a walk in the sun,

And fall on my face in somebody's new mowed lawn.

I've been havin' a sweet dream

I've been dreamin' since I woke up today,

It's starring me in my sweet dream,

'Cause she's the one that makes me feel this way,

And even if time is passin' me by a lot,

I couldn't care less about the dues you say I got.

Tomorrow I'll pay the dues for dropping my load.

A pie in the face for being a sleepy bull toad.

And you can be sure that if you're feelin right

A day dream will last a long time into the night.

Tomorrow at breakfast you may prick up your ears,

Or you may be dreamin' for a thousand years."

What the hell am I doing here??

Alle har en blog, om alt mulig spændene og alt mulig random kedeligt hverdags halløj.
Jeg har forsøgt før, men er aldrig kommet vidre end til det første indlæg, og alligevel er jeg her igen med endnu et første gangs indlæg.
Måske er denne gang lykkens gang, måske? Måske er det denne gang det helt rigtige layout og navn jeg har valgt til bloggen? Måske er det nu inspirationen rammer og jeg kan glæde verden med min uanede(mangle) på visdoms ord?

Jeg tænker meget, som i ekseptionelt meget. Mine tanker står aldrig stille og til tider kan mængden af dem være så ekstremt at jeg ikke kan fungere normalt - når det føles som om jeg har en blikspand over hovedet, hvor nogen slå med en jernstang, mens de brøler "alarm alarm". Så er det umuligt at skille de 1000 vis af tanker der er der, så kan jeg kun krølle mig sammen og håbe de forsvinder, eller dope mig op på et eller andet, så jeg sænker deres hastighed nok til jeg kan ignorere dem.
Men faktum er at de aldrig stopper, og jeg er sikker på at de fleste mennesker ville blive drevet til vanvid, hvis de skulle tilbringe bare et par timer i mit hoved.
Men hvad ved jeg, jeg har jo aldrig oplevet andet.
På den ene side drømmer jeg om at være normal og på den anden side så har jeg ikke lyst til at være andre end mig, for det det jo det jeg har været hele mit liv og det eneste jeg kender til, og der jeg har min tryghed. Jeg kender alle mine underlige quirks, og med alderen har jeg lært at være obs på mange af dem, hvilket gir mig mulighed for at gemme og undertrykke dem. Men det smutter stadig, specielt de dage for sanserne køre på højtryk og tanker ikke vil gi ro. Når koncentrationen er fraværende, så kommer smutterne, så siger jeg akavede ting, gøre akavede ting, som "normale" mennesker ikke forstår og derfor tager afstand fra..jeg hader når det sker, når den ene forkerte sætning smutter ud mellem mine læber, og jeg samtidig er klar over at det var en fejl. 1000 tanker der køre med lysets hastighed for at finde en undskyldning, en måde at bortforklare min verbale upser.

Jeg er heldig på et punkt og det er den jeg kalder "min nuttetheds faktor", for den har virkelig reddet min røv mange gange. Jeg er heldig at være født med et sødt smil, venlige øjne og en meget barnlig/naiv attitude. Jeg smiler, stikker tungen ud, ryster på hovedet og griner - siger "nogen af os skal jo være lidt småtossede" Jeg er lykkelig over at smilyen ":p" er opfundet, og jeg er stor forbruger af den.
De fleste folk køber den attitude og tænker jeg nok bare er lidt blondine dum, og det er da entlig meget sødt. Nogen gange forventer jeg nærmest de vil klappe mig på hovedet, smile og sige "det går nok".

Det må være nok for nu, jeg har allerede skrevet mere end jeg havde regnet med, og jeg vil helst undgå det bliver alt for kryptisk. Det store spørgsmål er så om der rent faktisk nogensinde kommer et indlæg mere,

eller om dette var det første og sidste - jeg er faktisk ret nysgerrig efter at finde ud af det selv.

Titlen på bloggen stammer fra min absolutte yndlings sang, som jeg aldrig blir træt af - Radiohead "Creep"

Radiohead - Creep(1993)

When you were here before, 
Couldn't look you in the eye, 
You're just like an angel, 
Your skin makes me cry; 

You float like a feather, 
In a beautiful world, 
I wish I was special, 
You're so fuckin' special; 

But I'm a creep, 
I'm a weirdo, 
What the hell am I doin' here? 
I don't belong here; 

I don't care if it hurts, 
I wanna have control, 
I want a perfect body, 
I want a perfect soul; 

I want you to notice, 
When I'm not around, 
You're so fuckin' special, 
I wish I was special; 

But I'm a creep, 
I'm a weirdo, 
What the hell am I doin' here? 
I don't belong here, ohhhh, ohhhh 

She's running out again, 
She's running, 
She runs runs runs runs... 
Runs... 

Whatever makes you happy, 
Whatever you want, 
You're so fucking special, 
I wish I was special; 

But I'm a creep, 
I'm a weirdo, 
What the hell am I doin' here? 
I don't belong here, 

I don't belong here...