Our house, in the middle of our street

Hvor du fra?

Jeg er fra havnen – delvist, er født i en dansk havneby som primært var kendt pga storebæltsfærgerne, men eftersom de ikke sejler mere, tror jeg de færreste ved hvor det er.

Jeg har flyttet mange gange i løbet af mit liv, boet de fleste steder i Danmark og som regl kun et par år hvert sted.
Mine forældre flyttede en del pga arbejde og senere pga skilsmisse, så måske det er der jeg har mit mønster fra? Blir jeg for længe det samme sted, så bliver jeg nemt rastløs, og så flytter jeg og starter ”forfra” med job/uddannelse/venner/kærester osv.

I længden er det dog opslidene, jeg savner det der med at ha venner man har kendt hele livet. Ja jeg har barndoms venner, men jeg ser dem meget sjældent, for vi har ofte kun haft sporadisk kontakt efter teenageårene, hvor jeg valgte at flytte til den anden ende af landet.

Jeg tilpasser mig og ender som regl med at få venner, men så er der altid et eller andet der går galt, fx forhold – jeg tror ikke jeg ville kunne bo i samme by som en ex jeg havde et dårligt forhold til, der er allerede steder jeg er påpasselig med at komme pga ex´er.

Jeg boede i Thy fra jeg var 6 til omkring 15 år, min mor bleb boende der 2 år mere, men efter hun flyttede mistede jeg den sidste rigtige tilhørs forhold jeg havde til stedet. Jeg betragter det stadig som min hjemegn, for det er det sted jeg har boet længest og hvor jeg har haft mest tryghed.

Thy er fantastisk, det er viltret, groft og forblæst, det er rå natur i sin smukkeste form og jeg savner alle de specielle steder jeg havde rundt omkring i naturen, mine private frizoner.

Men man bliver ældre og storbyens lokkende fristelser og facination drager en ind. København var den store drøm, men da den endelig blev til noget, var det knap så rosenrødt som teenage drømmene havde været.
Larm, støj, crappy jobs og afsindigt høje huslejer(hvis man da var så heldig at finde bolig). Men jeg elskede festerne og mulighederne i weekenderne når jeg ligesom byen ikke sov, men sugede til mig af indtryk.

Stofferne og alkohollen gjorde det nok også en del smukkere end det var, men jeg følte mig ung og levende, følte hele verden lå for mine fødder og alt var muligt.

Desværre går tiden hurtigt og en dag finder man ud af man er blevet for syg til at opnå sine mål og drømme, for gammel til at være ung og vild og kunne slippe afsted med det.
Nu består de fleste af mine weekender med at sidde foran min computer, i min fæstning hvor jeg føler mig tryg.

Jeg elsker mit slot, min fæstning, mit trygheds sted. Det er en over 100 år gammel villa som min kæreste købte, fordi jeg havde fortalt ham jeg altid havde drømt om at få et hus, på trods af chancen for det ville ske var minimal.
Det er ikke et lille skov hus eller et nedlagt landbrug ude i en lille landsby, men en stor rød kasse midt i en provinsby, men jeg elsker det alligevel.

Da jeg flyttede hertil byen for 3,5 år siden, havde jeg ingen intension om at blive her længere end nødvendigt, men skæbnen ville det anderledes og nu har jeg langt om længe fundet nogenlunde ro i min tilværelse. Det kan stadig være angst provokerende for mig at tænke på at jeg skal bo her de næste 20-30 år, og jeg kan komme tæt på panik og få trang til at stikke af og aldrig se mig tilbage. Men jeg elsker mine katte og min kæreste, jeg har fået gode venner og jeg har et hus som ingen andre kan bestemme over hvad jeg må gøre med og i. En have så jeg kan få græs under fødderne uden at rende ind i andre, og bygge en kattegård til mine katte. En kælder at rode i med tossede projekter der larmer og fylder, mit helt eget arbejdsværelse til alle mine sy ting og lign -

jeg hygger mig endda med at hente brænde ind til brændeovnen om vinteren.

Madness - Our House(1982)

Father wears his Sunday best 

Mother's tired she needs a rest 
The kids are playing up downstairs 
Sister's sighing in her sleep 
Brother's got a date to keep 
He can't hang around 

Our house, in the middle of our street 
Our house, in the middle of our ... 

Our house it has a crowd 
There's always something happening 
And it's usually quite loud 
Our mum she's so house-proud 
Nothing ever slows her down 
And a mess is not allowed 

Our house, in the middle of our street 
Our house, in the middle of our ... 

Our house, in the middle of our street 
Our house, in the middle of our ... 
Something tells you that you've got to get away from it 

Father gets up late for work 
Mother has to iron his shirt 
Then she sends the kids to school 
Sees them off with a small kiss 
She's the one they're going to miss 
In lots of ways 

Our house, in the middle of our street 
Our house, in the middle of our ... 

I remember way back then when everything was true and when 
We would have such a very good time such a fine time 
Such a happy time 
And I remember how we'd play simply waste the day away 
Then we'd say nothing would come between us two dreamers 

Father wears his Sunday best 
Mother's tired she needs a rest 
The kids are playing up downstairs 
Sister's sighing in her sleep 
Brother's got a date to keep 
He can't hang around 

Our house, in the middle of our street 
Our house, in the middle of our street 

Our house, in the middle of our street 
Our house, in the middle of our ... 

Our house, was our castle and our keep 
Our house, in the middle of our street 

Our house, that was where we used to sleep 
Our house, in the middle of our street 

Our house, in the middle of our street